Glostrup Kommune anvender Rambølls internetbaserede it-system RAMBYG til al bygningsvedligeholdelse i kommunen. Systemet anvendes desuden til administration af sagsøkonomi relateret til vedligeholdsaktiviteterne og som et struktureret tegningsarkiv knyttet til de respektive bygninger.
RAMBYG i sammenspil med energisystem
Kommunens energistyringssystem er fuldt integreret med RAMBYG. Anvendelse af de samme bygningsdata i begge systemer giver en stor administrativ besparelse for kommunens bygningsansvarlige. Kommunen anvender desuden systemet i forbindelse med nybygninger og større renoveringer, hvor eksterne rådgivere afleverer driftsdata direkte i systemet.